Bibzoom konkurrerer med pladeselskaberne

Da Universal i kølvandet på Bibzooms relancering annoncerede, at de ikke ønsker at samarbejde med de danske biblioteker og deres digitale musikformidling, illustrerede det en pointe vedrørende selve Bibzoom (og alle andre af Bibliotekernes digitale formidlings projekter). Der eksisterer en generel uenighed om både bibliotekernes rolle, og deres forhold til det private marked. Universal kan ikke støtte et statsligt finansieret organ, som de mener er i direkte konkurrence med de kommercielle aktører.¹ Bibliotekerne mener ikke selv at de er i konkurrence med nogen, men i stedet at det burde være Universals demokratiske pligt at tilbyde deres musik til bibliotekerne, og dermed til borgerne gennem bibliotekernes formidling.²

Alt dette er en illustration på den debat, som lige nu er meget vigtig at tage for både for bibliotekerne og de kommercielle aktører. Debatten om bibliotekernes position som konkurrent eller som folkeoplyser, er en debat, som ikke er ny, men som i kraft af den digitale medie udvikling bliver mere relevant end nogensinde.

Hvad stort set alle forskere og eksperter på området for digitale medier kan blive enige om er, at den digitale udvikling ikke ændrer ved produkter. Et musiknummer er stadig et musiknummer, lige meget om det eksisterer som rille i en lakplade, bits på en harddisk eller bølger på FM-båndet. Hvad der derimod ændrer sig er formidlingen. På samme måde som at de store medievirksomheder (dagblade, TV og radio) ikke længere er gatekeepere for nyheder til den enkelte borger, kan pladeselskaberne heller ikke længere være gatekeepere for musik til den enkelte forbruger. Med internettets muligheder er vi alle selv herre over medieforbrug, og pladeselskaberne (og dermed også bibliotekerne) har tabt deres herredømme over formidlingen. Pladeselskaberne har til dels erkendt denne krise ved at forsøge at løse det ene problem, der altid er relevant for forbrugeren. I stedet for at have herredømmet over hvad (internettet kan gives os alt hvad vi begærer) og hvordan (vi kan få det hvornår vi vil) søger pladeselskaberne (igennem tjenesten Spotify, som eksempel i denne sammenhæng) at løse vores problem med bekvemmelighed. Vi kan få alt, vi kan få det hvornår og hvordan vi vil, men vi vil også gerne have det nemt. Denne opgave forsøger pladeselskaberne nu at løse for os og tjene penge på.

Områdedirektøren med ansvar for Bibzoom, Flemming Munch, udtaler til Politiken at Bibzoom ikke udgør nogen trussel mod de etablerede kommercielle tjenester, fordi Bibzoom ikke må være godt.³ Argumentet er svært at gennemskue, men i en pressemeddelelse fra Bibzoom udtaler Flemming Munch at pladeselskaberne og bibliotekerne har fælles interesser i at udbrede musik.⁴ Normalt når to parter har fælles interesse i at gøre noget (hvoraf mindst en forsøger at tjene penge herpå), udmønter det sig i en konkurrence om forbrugerens gunst, og i denne optik må Bibzoom siges at være i konkurrence med pladeselskaberne. Grunden til debatten blusser op nu, er som tidligere nævnt ikke at det bibliotekerne gør er nyt, men i stedet at den digitale udvikling har elimineret muligheden for at indtage en eksklusiv position som formidler i sådan en grad, at bibliotekernes tjeneste på de digitale platforme reelt set ikke adskiller sig fra pladeselskabernes.

Til sammenligning kan man se på da den danske stat i 2006 igennem TV 2 Danmark indgik i et joint venture-projekt med MTG (Viasat) for at etablere tv-kanalen TV 2 Sport. Som med alle virksomhedssammenlægninger fik Konkurrencestyrelsen til at opgave at vurdere det nye selskabs påvirkning af det eksisterende marked, idet der allerede eksisterede sports-kanaler for danskerne. Problemet for konkurrenterne var hovedsageligt at TV 2 Sport ville komme til at sidde stærkt på markedet for rettighederne til at sende sport i Danmark, særligt i forhold til den danske Superliga fodbold.⁵ Kanalen blev som bekendt godkendt, men ikke uden kraftige indvendinger fra Konkurrencestyrelsen, som resulterede i en række tilsagn fra TV 2 Sports side, der skulle forhindre TV 2 Danmark og MTG at indgå i et samarbejde vedrørende køb af tvsports-rettigheder. Pointen med sådanne afgørelser er, at staten ifølge EU-lovgivning ikke må tilbyde et produkt, der allerede eksisterer i markedet, gratis.⁶ Det har været indvendt fra Bibliotekernes side af, at Bibzoom tillader download og ikke streaming, i modsætning til Spotify. I konkurrenceafgørelser vil man her normalt se på hvilken forskel det gør for forbrugeren, og min umiddelbare konklusion på baggrund af at have prøvet både Bibzoom og Spotify, er at der ikke er nogen reel forskel i forbrugerens øjne.

Det lader altså til at Bibzoom med sin relancering bevæger sig ind på et marked, der allerede er besat af store kommercielle aktører. Dette er uheldigt, fordi der findes allerede mange eksempler på hvordan EU-lovgivning har sat en stopper for hvad den danske stat kan tillade sig, når det kommer til etableringen af produkter, der kommer i konkurrence med kommercielle aktører. Min egen personlige mening i denne sag er, at bibliotekerne i stedet for at fokusere på at gøre formidlingen nemmere, større hurtigere (en opgave, der virker nyttesløs i forhold til internettet og de digitale mediers udvikling), i stedet skulle lægge deres kræfter i at gøre formidlingen mere relevant, særligt indenfor det historiske og det lokale felt. Bibliotekerne kan agere filtre for den enorme mængde af information, som er tilgængelig for brugeren. De skal udgøre et alternativ til det sociale filter, som de sociale netværk i dag udgør for stort set alle forbrugere når de tilgår information online. Amerikanske Eli Pariser identificerer et problem i at vi igennem personliggjort teknologi og filtrering udelukkes for relevante synspunkter og perspektiver, som han kalder The Filter Bubble.⁷ Her kunne bibliotekerne udgøre et relevant alternativ som informationsfilter, og dermed bidrage til den folkeoplysning, de holder så kær.