Musikformidling og biblioteker

– løse tanker, udfordringer og spørgsmål

Lad mig indledningsvis sige, at jeg synes, Bibzoom har opfyldt en væsentlig rolle i at give bibliotekernes brugere et digitalt musiktilbud og være et alternativ til fildeling på et meget tidligt tidspunkt. Der har hele tiden været visse problemer eller uhensigtsmæssigheder i tjenesten og med relanceringen er en række af disse blevet tydeligere; til gengæld er tjenesten blevet lettere at bruge, fordi brugerne ikke længere skal bøvle med udpakning af filer.

For mig at se har formidlingen af musik på bibliotekerne i en digital tidsalder – herunder Bibzoom -følgende problemer

  • Bibzoom har aldrig haft en tilstrækkelig mængde af brugere – dette kan naturligvis ændre sig efter relanceringen
  • I modsætning til tidligere findes der nu en række velfungerende kommercielle tjenester , der leverer digital musik
  • Bibliotekernes distributionsmodel med download frem for streaming er uhensigtsmæssig og udelukker en række brugere fra at benytte tjenesten
  • Pt. er der meget envejskommunikation omkring musikformidlingen. F.eks. virker bibzoom som en silo, hvor brugerne ikke kan komme til udtryk eller dele deres musiksmag med vennerne
  • Bibliotekernes fysiske musiksamlinger bliver efterhånden uaktuelle, fordi brugsmønstret på musik går mod det digitale
  • Det relancerede Bibzoom har i applikationen til Windows og Mac en række problemer med brugergrænsefladen – manglende statusbarer mm. der kan være en barriere for brugerne
  • Formidlingen i det nye Bibzoom er kun tilgængelig fra forsiden, på søgninger og de enkelte albums – der er ingen formidling når først man lytter til musikken

Disse indtryk har fået mig til at overveje, hvad vi egentlig vil med formidlingen af musik på bibliotekerne og hvordan vi skal gribe det an. Det er et kompliceret område og griber ind i andet og mere end Bibzoom som platform for det handler også om bibliotekernes rolle i det digitale samfund.

Hvad kan og skal vi

  • Vi skal kunne tilbyde digital musik i en eller anden form
  • Vi skal ikke konkurrere med etablerede tjenester
  • Vi er gode til formidling og har kompetente og vidende folk ansat til det
  • Brugerne skal involveres som medspillere, ikke modtagere
  • Vi skal finde samarbejdspartnere
  • Vi skal formidle, hvor brugerne og musikken er

Formidling hvor brugerne og musikken er
Brugerne og musikken findes naturligvis rigtig mange steder og for mig betyder, det at formidle, hvor de er, at vi skal formidle disse steder

  • Det fysiske biblioteksrum
  • Bibliotekernes hjemmesider
  • De sociale medier
  • Digitale musiktjenester (Bibzoom, WiMP, Spotify mv.)
  • Og her, og her og…?

Formidlingen på bibliotekernes hjemmesider og mobile applikationer er indlysende og kunne f.eks. være at relaterede artikler og anmeldelser er synlige, når man søger en cd frem på det lokale biblioteks hjemmeside. Findes musikken online, skal der linkes til den – enten på en hjemmeside eller en applikation.

Musik er socialt, så selvfølgelig skal vi også kunne formidle på de sociale netværk. Jeg tror, at mange biblioteker kan tale med om, hvor svært det er at få folk til at engagere sig på vores facebook-sider, så det er ikke nogen let udfordring – men en udfordring, vi skal tage op. Det eneste, der ikke nytter, er at isolere formidlingen og musikken, så brugerne ikke kan dele tracks eller playlister med deres venner.

For mig er det ikke vigtigt, at vores formidling er begrænset til vores egne platforme – det ville da være fedt, hvis vi kunne få vores formidling til at spille sammen med nogle af de kommercielle tjenester og måske give vores brugere adgang til disse tjenester.

Udnyt vores kompetencer – også brugernes
Vi skal fokusere, på det, vi er gode til og udøver hver eneste dag på nettet og på bibliotekerne – formidle musik. Vi kunne se på Litteratursiden, der har oparbejdet et stærkt brand omkring formidling af litteratur – ikke ved at stille bøger til rådighed, men ved at udnytte bibliotekarernes kompetencer og viden og ved at inddrage brugerne i såvel læseklubber som anmeldelser.

Vi må kunne gøre det samme på musikområdet – ikke nødvendigvis som et separat site – men måden at gøre bibliotekarerne og brugerne til aktiver kan vi bestemt lære noget af, så vi kan udnytte de kompetencer og den viden, der findes på bibliotekerne til at levere den bedste formidling af musik, der findes.
En del af det arbejde, kunne være at skrive artikler om musik, lave tematiserede playlister og de andre tiltag, som Bibzoom allerede arbejder med – men det kan blive endnu bedre.
Hvorfor ikke medtage anmeldelser og artikler fra f.eks. Gaffa, som vi samarbejder med i andre sammenhænge til at skabe en endnu stærkere formidling af musikken.

Endelig savner jeg brugerne i vores formidling af musikken. Måske vil det være mere interessant at se, hvad vores venner lytter til frem for en tilfældig bibliotekar eller anonymt genereret playliste?
Hvorfor ikke lade brugerne skrive artikler, anmeldelser og dele playlister med deres venner på Facebook, Twitter m.fl. og andre brugere.

Bibliotekerne – leverandør af musik eller formidling
Jeg ser ikke nødvendigvis bibliotekerne som leverandører af en musiktjeneste, som vi gør med Bibzoom pt. Vi skal kunne tilbyde et digitalt musiktilbud – alt andet ville være at skyde os selv i foden – men jeg er ikke sikker på, at den nuværende musikformidling er den bedste måde, at udnytte vores ressourcer på.

En tanke kunne være, at indgå et samarbejde med en af de kommercielle aktører på markedet for digital musik. Lad dem levere musikken – det er de alligevel bedre til end os, og de kan gøre det på alle platforme. Til gengæld kan vi tilbyde dem noget unikt i form af formidling af høj kvalitet – det er vi gode til. Selvfølgelig skal vores brugere så kunne få adgang til tjenesten og det er jo et spørgsmål, om det kan lade sig gøre.

Skal bibliotekerne

  • Skal vi have et eget digitalt musiktilbud eller kan vi samarbejde med eksisterende leverandører?
  • Skal vi bruge ressourcerne på at lave god formidling eller være leverandører af musik?
  • Hvad er brugernes rolle – skal de være modtagere eller medspillere?
  • Er det en katastrofe, hvis vi ikke kan tilbyde det mest populære musik men i stedet må fokusere på nye talenter og subgenrer? De seneste historier omkring Bibzoom og pladeselskaber, der trækker sig, kunne tyde på at det bliver et vilkår, hvis vi fortsat vil have vores egen tjeneste.

Det, der står klart for mig på nuværende tidspunkt er, at der er meget at diskutere og at vi kun kan komme fremad ved at samarbejde.

Det ser jeg frem til!

/Michael Ljungberg, Viborg Bibliotekerne

Om Michael Ljungberg

IT-Konsulent på Viborg Bibliotekerne. Interesserer mig for alle former for digital formidling, usability, websites og Tom Waits
Dette indlæg blev udgivet i Musikformidling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Musikformidling og biblioteker

  1. Vellerup skriver:

    Dejligt med et par lette spørgsmål :-)
    Jeg er langt hen af vejen enig med Michaels tilgang. Jeg tror tjenester som spotify, Wimp og Rdio har ovehalet bibzoom indenom.
    Vi hverken kan eller skal forsøge at lave alternativer til de kommercielle tjenester, især når nogle af tjenesterne tilbyder reklamefinansieret musik.
    Samarbejde med eksisterende leverandører er derfor oplagt.

    Jeg synes dog vi skal passe på med at gå helt over i den grøft, hvor vi alene formidler om musikken, og at du i dit indlæg stiller det lidt sort/hvidt op. Enten bibzoom eller spotify. Enten leverandør eller formidler.

    Jeg mener der også er mellemveje. Man kunne f.eks. Forestille sig, at bibliotekerne frikøber musik på spotify, så musikken er uden reklamer finansieret af bibliotekerne. Det kunne være albums, så bibliotekerne anbefaler og derfor ønsker brugerne en “ren” oplevelse af. Det kunne være alle albums der spiller på Roskilde, hvis man laver et Roskilde tema.
    Man kunne også forestille sig, at hver gang en bruger hører et nyt album, så betaler bibliotekerne for, at brugerne slipper for reklamer.

    Mulighederne er mange, men jeg vil tro at streamingstjenesterne vil være interesseret i samarbejde, der viser brugerne bredden i musikken, de tilbyder. Især hvis de også tjener på det.

  2. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    Og – som en fortsættelse til både Martin og Michael – så er Spotify en fantastisk service, HVIS du ved hvad du vil høre. Er du en dag helt blank, er det anderledes svært at finde rundt blandt et kæmpe udvalg af musik. Der er godt nok forskellige apps, der kan installeres, men jeg vil f.eks. gerne guides af vidende “guru’er”, såsom en bibliotekar, der måske ved alt, hvad der er at vide om alternativ country fra Filippinerne.
    Der rammer Michael også rigtigt, når han efterlyser – i supplement til den vidende bibliotekar-guru – et community, hvor du kan se hvad dine venner lytter til. Spotify har også dette, men mangler det historiske perspektiv: Hvad lyttede min bedste ven i sidste ug?
    Spændende diskussion! Tak for det.
    Mvh.
    /Jeppe

  3. CRB skriver:

    enig – det er en spændende og yderst aktuel debat :)

    Jeg har heller aldrig rigtigt kunne forstå, hvorfor Bibzoom skulle være en direkte konkurrent til det kommercielle marked. Det gælder især på to planer:

    1) hvorfor skal vi kaste den bibliotekariske selektion og kvalitetsvurdering over styr og til gengæld, og i modsætning til de fysiske bestande på bibliotekerne, have en service, der rummer alt, inkl. skidt og kanel?

    2) Hvorfor skulle vi nødvendigvis tilbyde flatrate til brugerne og derved “uendeligt antal” downloads?

    Man kan kombinere de to punkter og lægge formidlingsniveauet hen over:

    Skulle man ikke i stedet have haft en digital musikplatform med et nøje udvalgt indhold, som bibliotekerne kunne stå inde for og vurderede som væsentligt at formidle i en Public Service-sammenhæng? Dertil kunne man så knytte en formidlingsdel, som ville være meget mere inkluderende for bibliotekerne, idet man i højere grad ville kunne stå inde for indholdet, som så også havde været igennem et “materialevalg”. Samtidig havde vi kunnet forsvare, at vi ikke bare var en jukebox og havde kunnet bevare musikkvoterne, som der var på Netmusik tidligere. Man kunne således skille sig ud fra det kommercielle marked, og ikke virke som en rød klud for pladeselskaberne.

    Det faktum, at vi ikke har begrænsninger på udlån i Bibzoom (og oven i købet automatisk genlån nu!), gør os mere uvenner end venner med pladeselskaberne. Det er lettere at forsvare, at bibliotekerne fortsat stiller musik til rådighed, hvis der er en form for udlånsbegrænsning – ligesom med de fysiske materialer, hvor vi blot køber et x antal eksemplarer, som lånerne bare må vente på i reservationskøen.

    Jeg synes som sagt ikke, det er noget offer at gå tilbage til kvoteordningen. For det første har jeg aldrig kunnet forstå denne iver fra Statsbiblioteket at plagiere de kommercielle tjenester, og dernæst (og det er vel det væsentligste argument) er der ikke brugere nok på Bibzoom til at kunne forsvare flatrate p.t. Der er jo oven i købet 30 bibliotker, som nu har fravalgt servicen!

    hilsner fra solskinnet i Hvidovre
    Claus Rosenblad

  4. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    @ Claus: jeg ved ikke om “kvote” er det rigtige ord i denne sammenhæng, men grundlæggende er vi enige på det konceptuelle plan. Bibliotekerne bør på en eller anden måde begrænse udvalget af deres digitale musik. Men det er meget vigtigt at det gøre i et formidlingsmæssigt/public service øjemål, og ikke som en godbid til rettighedshaverne. Det er en lille nuanceforskel, det ved jeg, men en vigtig een: “Vi, biblioteker tilbyder brugerne det musik, som kvalificerede musikbibliotekarer har udvalgt, for at borgerne kan have en oplysende og inspirerende oplevelse” (sådan lidt gammelmandssnak-agtigt udtrykt), som du også selv er inde på.
    Mvh.
    /Jeppe

Der er lukket for kommentarer.