Skrevet af Pernille Schaltz, bibliotekschef Herning Bibliotekerne, medlem af Bibzoom Ledelse
Bibliotekerne og de biblioteksansatte skal formidle indholdet – al den mangfoldighed af viden, og de fantastiske fortællinger, der er i de medier, vi har på bibliotekerne – hvad enten det er litteratur, musik, film, licenser mv. Lad det hermed være slået fast!
Tilsyneladende er det så hér vandene skiller – i Bibzoom vil vi også gerne stille de medier, som vi skal formidle, til rådighed – også selv om de er digitale. For det lader til, at der hos nogle hersker den holdning, at bibliotekerne ikke skal kæmpe for retten til at udlåne digitale medier med den begrundelse, at der er kommercielle spillere på banen, men også fordi bibliotekerne skal formidle og ikke fokusere på indhold.
Vi mener ikke, at det skal være kommercielle interesser, der skal forme den danske kulturpolitik, og vi mener heller ikke, at følgende scenarie giver mening: ”Nej, kære fru Hansen, du kan ikke høre de nye sange af Lis Sørensen hér; hvis du vil høre dem, kan jeg anbefale, at du tegner et TDC-abonnement. Men du kan da få en anmeldelse af sangene hér”.
Bibliotekerne vil meget hurtigt miste deres eksistensberettigelse og tiltrækningskraft, hvis vi tømmer dem for indhold, bare fordi de nu formidles på en platform, som er digital.
Undertonen er lidt, at de, der stadig tror, at det er vigtigt at kunne tilbyde selve det kulturelle indhold/materialet, også når det bliver digitalt, er håbløst umoderne, for alt er jo tilgængeligt på nettet. Men det er tværtimod håbløst blot at lægge sig fladt ned og opgive at kæmpe for bibliotekerne ud fra en betragtning om, at ”der er jo andre der laver det samme som os, så vi skal bare lade være”.
Men det er ikke det samme ,vi laver og tilbyder på biblioteket, og vi i Bibzoom gider godt kæmpe for, at bibliotekerne stadig må udlåne musik (eller litteratur eller film eller….) i en digital nutid og fremtid! Og ja, det er svært at udtænke og skabe nye forretningsmodeller, og ja, der er jurister inde i forhandlingerne. Det er der da ikke noget mærkeligt i. Når vi indkøber fysiske materialer, er der da også fokus på økonomi og udarbejdelse af gode rentable aftaler leverandør og aftager imellem.
Vi gider og tør godt, og de gider og tør godt i andre netbiblioteker, der både formidler og leverer indhold, og forhåbentligt bliver de smadder skarpe til det i DDB, så alle biblioteker i Danmark får råd og lyst til at formidle et bredt og velassorteret udbud af både smal, populær, svært eller let tilgængelig DIGITAL kultur i et fremtidigt levende bibliotekstilbud, der består af både og!
Problemet med BibZoom er ikke, at den stiller materiale til rådighed. Det kan naturligvis aldrig være i konflikt med biblioteksvirksomheden. Problemet er bl.a., hvordan man tolker begrebet ”til rådighed”.
For det er jo ikke alle landets borgere, der har adgang til BibZoom. Og så opstår følgende scenarium: ”Nej, kære fru Hansen, du kan ikke høre de nye sange af Lis Sørensen hér; hvis du vil høre dem, kan jeg anbefale, at du flytter til en kommune med BibZoom-licens.”
Desuden er det jo netop kommercielle interesser, der former indholdet i BibZoom. For trods bibliotekslovens udtrykte krav herom, foregår der ingen selektion på indholdet af BibZoom – musikudbuddet er fuldstændig lagt i hænderne på kommercielle interessenter.
Skal bibliotekerne så lade være med at formidle netbåren musik, blot fordi der er andre, der gør det samme? Nej, selvfølgelig ikke. Men så længe bibliotekerne i denne henseende ikke opfører sig som biblioteker, er der andre, der gør det samme.
BibZoom har nemlig valgt ikke at anlægge en biblioteksfaglig vinkel på formidlingen af den netbårne musik. Der foregår ingen selektion efter de biblioteksfaglige, lovfæstede kriterier. Der er ingen kvalificerede metadata. Bibliotekernes håndtering af netmusikken svarer til, hvis man, da det forrige digitale musikmedie, cd’en, blev introduceret, var gået ned i den nærmeste Fona, havde tømt butikken for de cd’er, den måtte have på hylderne dén dag, og havde smidt dem i sorte plasticsække i et hjørne af biblioteket, som lånerne så kunne rode i, eventuelt med Fonas inventarliste i hånden.
Sådan gjorde man heldigvis ikke dengang. Netmediet er det første medie, som bibliotekerne på musikområdet bevidst har valgt ikke at behandle efter biblioteksfaglige principper. Og derfor er det ikke så mærkeligt, at mange biblioteker sætter spørgsmålstegn ved, om det er BibZoom, de skal bruge deres slunkne musikbudgetter på, eller om de skal henvise til gratis tjenester a la Spotify.
Bibliotekerne vil meget hurtigt miste deres eksistensberettigelse og tiltrækningskraft, hvis vi tømmer dem for faglighed, bare fordi de nu formidles på en platform, som er online.
Jeg ser helst at bibliotekerne yder kvalificeret musikformidling af indhold, de også stiller til rådighed. Så der er jeg helt på linje med Pernille Schaltz.
Når de er sagt, har Jakob Wandam fat i det helt essentielle her; nemlig, BibZooms mangel på “en biblioteksfaglig vinkel på formidlingen af den netbårne musik”. BibZoom ligner altså i udtryk, såvel som funktionalitet og specielt kritisabelt i sin mangel på materialevalg de kommercielle aktører på markedet.
BibZoom selv har valgt at lægge en kommerciel dagsorden i alt fra deres måde at tilbyde materialer, såvel som i deres markedsføring af tjenesten. En hurtig søgning i en avis-database giver et billede af BibZoom som en udfordrer og konkurrent til de kommercielle aktører, som f.eks. i Politiken 4. juni 2012, hvor overskriften lyder: “Biblioteker tager kampen op med Spotify”. Ingen andre reelle bibliotekstjenester, jeg kender til, lægger en sådan strategi for dagen.
Og samme artikel havde underoverskriften: “BibZoom bliver relanceret, så man gratis kan lytte til mere end 10 mio. musiknumre”. BibZoom valgte, at fremstille sig som en gratis-tjeneste, hvilket på ingen måde er sandt. Bibliotekerne betaler for det som borgerne downloader. Og bibliotekerne er jo finansieret af skatteborgerne. BibZoom er faktisk en meget dyr tjeneste, hvis man sætter det op imod hvor mange brugere, BibZoom reelt har. I Aarhus har vi rundt regnet 300.000 potentielle BibZoom-brugere; men kun cirka 700 stk har valgt, at benytte sig af tilbuddet. Det betyder, at kun lidt over 2% af Aarhus’ borgere har valgt at bruge en musiktjeneste, der vel at mærke fremstiller sig selv som gratis…
Måske skyldes de manglende brugere ét eller flere af Esben Fjord essentielle kritikpunkter, som han formulerede i en kommentar på biblioteksforeningens blog. Esben Fjord mener, at:
“Hvis man vælger BibZoom modellen har:
1. bibliotekerne ikke nogen mulighed for at ‘materialevælge’
2. ingen mulighed for ‘revidere’ udvalget udfra lokale behov
3. ikke særlig gode muligheder for at formidle, så det bliver synligt de steder, hvor folk finder deres information
4. brugerne kan ikke dele deres playlister med deres netværk, som efterhånden er en rigtig vigtig kilde til inspiration
5. har ingen mulighed for at skabe andre tjenester med udgangspunkt i ‘samlingen’, der kan bidrage til at udbrede tjenesten yderligere.”
Læs hele Esben Fjords kommentar, plus en længere debat med relevans for emnet her: (http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2012/06/skader-de-offentlige-biblioteker.html)