Her på musikformidling.NU har der været meget snak om hvilken vej bibliotekerne skal gå på det digitale område. Knap så meget fokus har de fysiske tiltag fået. Dette blogindlæg handler ganske kort om LPens genkomst på de danske biblioteker.
Selvom LPen kun tæller ca. 0.7 % af det samlede pladesalg, er vinylen ved at få comeback på de danske biblioteker. På København Kommunes bibliotek i Krystalgade, pryder en rød pladespiller med gul filt på drejeskiven et hjørne af bibliotekets musikafdeling. Her kan bibliotekets brugere lytte til bibliotekets udvalg af vinyler, der tæller både gamle og nye titler. Ifølge musikbibliotekarene i København er pladespilleren en af bibliotekets mest populære tiltag, som især unge musiklyttere har taget til sig.
Hovedbiblioteket i Aalborg har netop bestilt deres pladespiller og her er idéen at bibliotekets brugere kan medbringe egne vinyler, i så fald de ikke har nogen pladespiller derhjemme, eller hvis de ønsker at lytte til vinylerne sammen med andre uden for hjemmets fire vægge.
Også uden for landets grænser finder vinylen sin plads på bibliotekerne. På Helsinkis Library 10 har de opstillet en DJ-pult, så bibliotekets brugere kan prøve kræfter med denne form for musikudøvning.
Desværre solgte mange biblioteker for nogle år tilbage ud af deres vinylsamling. Og det var en skam, for vinylen er et meget fysisk format, der på grund af dens størrelse f.eks. er nemmere at udstille i biblioteksrummet end CDen. Og som lytningsformat kræver vinylen mere tid og fordybelse end CDen i og med den skal tørres af for støv inden den afspilles og vendes halvvejs igennem pladen. I tråd med Claus Rosenblad indlæg om de oplevelsesbærende musikmaterialer, kunne vinylen måske igen få en central plads i bibliotekernes fysiske musikformidling, netop fordi den kræver at lytteren er tilstede og nærværende under lytningen.
Jeg er kun næsten holdt op med at græde snot over de solgte vinyler…
men har så sent som i dag været i Stereo Studio og hente vinyler (spons) i forbindelse med et arrangement, hvor vi får besøg af Thurston Moore fra Sonic Youth. Een af rockens nyskabere, en levenede legende etc. rimer formidabelt på vinyl. Og som Jeppe skriver, så gør de sig i forhold til CD’en fremragende som udstillingsmateriale og til fordybelse (vinylet, som modstykke til zapperi og tilfældig lytning). Ingen tvivl om at vi også scorer lidt streetcredit på dén konto også.
En strøgbutik som Fona 2000 i Kbh har længe haft et ret stort udvalg af helt nye titler og genudgivelser på vinyl – og her er salget i fremgang (25% i 2011). Det klassiske lp format er jo perfekt til både udstillinger og græsning. Mange af de nye udgivelser er gennemført labert designet og udført – se f.eks. en personlig favorit som Peter Sommers Til rotterne, til kragerne, til hundene. Og så er der et nærvær i lyden som får et godt album til at blive endnu bedre i vinyludgaven.
Jeg var i 2010 med til at indkøbe ny vinyl til udlån i Roskilde og har senest foreslået en vinyl-lyttestol til nyindretningen af Gladsaxe hovedbibliotek. Det er dejligt at se lp formatet vinde frem som formidlingsredskab og supplement til download og streaming.
Der er efterhånden også en masse “små” danske kunstnere, der kun udgiver på vinyl og download – nogen endda kun på kassettebånd såsom københavnske Ice Cream Cathedral. Nogle af dem finder vej over på BibZoom – der er faktisk en del – men ikke alle. Og deres vinyler er ikke at finde på det fysiske bibliotek. Problemet er at netop disse kunstnere, har brug for bibliotekernes hjælp til at få deres musik udbredt til og kendt hos en bredere befolkning.
Jeg er ikke i tvivl om, at vinylplader består og cd’er forgår (altså den simple lyd-cd). Vinylen har en iboende egenskab, som maner til fordybelse og indlevelse. Man får simpelthen en anden oplevelse via vinylen, og derfor kan mediet i sig selv gå for at være oplevelsesbærende.
På Hvidovre Hovedbibliotek har vi i flere år haft to krybber fremme til udlån, og det går godt. Jeg har med jævne mellemrum købt ting og sager, som ikke kan fås på cd, og dette fænomen bliver mere og mere udbredt. Enten kan man få det som digitalt download eller på vinyl. Min teori er, at der satses mere på vinylen, fordi den ikke lige kan kopieres, og fordi man føler, at man får et unikt produkt for pengene. De fleste ved jo egentlig ikke, hvordan man producerer en vinylplade, og dette i sig selv gør produktet lidt magisk. Alle kan jo brænde en cd hjemme på computeren.
I følge min mening er vinylen et af de fineste eksempler på, at det spiller en rolle og gør en forskel at eje et fysisk materiale!
Det er spændende, sjovt og vigtigt at iagttage hvordan fremtidens musikforbrug og –formidling kommer til at forme sig. Vil de forskellige formater kunne eksistere side om side, kommer der nye til eller…?
Når jeg kigger i min krystalkugle vil vinyl forblive en niche for feinschmeckere. Alle pladens kvaliteter til trods, vil det være et besværligt og sart medie for de mange. Men selvfølgelig skal vi også betjene feinschmeckeren.
Som det ser ud lige nu, sejrer download af musikfiler stort, og hvilken betydning det får for folks måde at lytte på og for kunstnernes måde at skabe på, har vi endnu til gode at se fuldt udfoldet.
Som indkøber af cd’er i Københavns Kommune forekommer det mig, at der er to tendenser.
Der er stadig stor efterspørgsel på tidens populære hits (eksemplificeret ved et for mig overraskende stort udlån af kompilationer som Now music osv).
Samtidig er der en forholdsvis stor og bred efterspørgsel på alt det skæve og specielle. I en by af Københavns størrelse kan man næsten ikke lave et fejlkøb, for der vil altid være en eller anden specialist, der lige netop savner denne sjældne udgivelse, som han måske ikke engang vidste eksisterede.
Det ser altså ud som om, det er i hver sin ende af det musikalske spektrum, at vores cd-lånere befinder sig.
Dem der befinder sig på midten har fundet ud af at betjene sig selv på den ene eller anden internet-tjeneste. De har sikkert også med undren bemærket, at den nye musik, de skal vente på i 4 måneder i fast form, kan de finde på Bibzoom uden karenstid.
Hej Claus – interessant at få et situationsbillede fra Krystal(kugle)gade :)
Sjovt med Now-tendensen. Hvis man (over)fortolker på dette, betyder det måske at lånerne foretrækker lister af alverdens slags. Altså playlists, hvor der ud fra bestemte temaer er blevet sammensat en række anbefalelsesværdige numre. Man ønsker måske i højere grad, at der er blevet foretaget et arbejde med at søge enkeltnumrene frem? Der udkommer jo usandsynlige mængder af musik hele tiden.
Er det ikke det, vi er gode til som bibliotekarer – at finde nålen i høstakken? Skulle satse mere på at formidle via playlists?
Kom så Bibzoom med den delingsfunktion, tak!
Man går nemt vild, når man skal prøve at analysere folks vaner og forbrug. Men jeg tror, at kompilations-cd’en især tiltaler den låner, der ikke har et klart defineret behov.
Vi musiknørder har sikkert svært ved at forstå den tilgang til musikforbrug. Men der findes masser af mennesker, der ikke henter inspiration ved at gå til koncerter, læse musiktidsskrifter, blogs osv. De har en forholdsvis bred smag og har vel en forventning om, at musik udvalgt af “eksperter” repræsenterer en form for kvalitet.
Så jeg er helt enig med Claus Rosenblad. Bibliotekerne kan gøre det meget bedre med playlists end pladeselskaber, der går efter laveste fællesnævner.