Pladebranchen og bibliotekerne er ikke fjender

Esben Fjord, Thomas Angermann og Søren Mørk har skrevet et debatindlæg på Information.dk om bibliotekernes fremtidige rolle og eksistensberettigelse med afsæt i konflikten mellem Bibzoom og pladebranchen. Her går de i rette med Bibliotekschefforeningen og Bibzoom, som ifølge forfatterne, ser det som en “forringelse af demokratiet, hvis borgerne ikke har gratis adgang til al information.” Forfatterne konkluderer, at det er “fællesskabet og det, der kan ske mellem mennesker, som bliver indholdet i fremtidens bibliotek – ikke oplysning eller vejen til viden alene.”

Læs hele indlægget her: http://www.information.dk/304481

Dette indlæg blev udgivet i Digitalt, Musikformidling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 Responses to Pladebranchen og bibliotekerne er ikke fjender

  1. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    “den store (demokratiske) opgave for bibliotekerne i fremtiden bliver at facilitere det der sker mellem brugerne. Det er fællesskabet og det sociale i oplevelsen som bliver indholdet i fremtidens bibliotek hvadenten det er mødet eller materialet der er drivkraften.” (Thomas Angermann, cko.dk/gruppeindlaeg/fremtidens-bibliotek-fokuserer-mindre-p-materialer-og-mere-p-nye-former-samv-r)

  2. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    Søren Mørk bliver interviewet om samme emne i denne måneds Perspektiv. Læs den her: http://issuu.com/Bibliotekspressen/docs/perspektiv280612/7

  3. Søren Mørk skriver:

    tillader mig lige at smide dette link indtil 24/7 kulturprogram hvor jeg snakker med René Fredensborg om det samme: http://arkiv.radio24syv.dk/video/6474163/ak-24syv-27-06-2012-1?start=750

    iøvrigt spændende initiativ med musikformidling.nu!

    • Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

      Tak for link. Spændende synspunkter. Jeg er helt enig med dig i at en stærkere lokal forankring med den lokale musikbibliotekar som inspirator er helt essentielt.
      Men det er også en god idé, som du selv er inde på, at hive debatten op på et mere ideologisk plan.

  4. Emilie Wieth-Knudsen skriver:

    Det, der bliver sagt i indlægget fra Radio 24/7, giver langt mere mening end det, der står i debatindlægget. Jeg mener, det er vigtigt at blive ved med at debattere de digitale tilbud, bibliotekerne får mulighed for at købe adgang til og især hvilket indhold, der stilles til rådighed. Man kan godt som almindelig (musik)bibliotekar føle sig lidt som et gidsel i debatten. Vi vil gerne tilbyde brugerne digital musik og litteratur, men vi har ingen indflydelse på hverken indhold eller præsentationen af det. Det har været et stort ønske hver gang bibzoom har afholdt dialogmøder, men det er stadig ikke muligt at lave lokale versioner af den store database. Det samme med ereolen, her bestemmer forlagene indholdet og bibliotekerne kan bare stille til rådighed. For begge tjenester gælder, at bestemte (populære) titler pludselig kan forsvinde. Vi kan med andre ord ikke regne med det indhold, der er i tjenesterne. Det er ikke godt! Med Filmstriben er det anderledes, her bliver faktisk foretaget en kvalificeret udvælgelse af indholdet. Måske man kunne lade sig inspirere af den forretningsmodel?

    Jeg ville utrolig gerne leve op til idealet om den lokale musikbibliotekar, der, som den ildsjæl jeg er, kan lave et lokalt forankret fysisk og digitalt musikbibliotek. Det er bare nærmest umuligt idet vores musikbibliotek, som så mange andre steder, er blevet “centraliseret” i voksenafdelingen og tilsvarende skåret i personale. I Lyngby er vi knap tre musikbibliotekarer, der ikke længere har vores egen afdeling og betjeningssted – det kan ikke lade sig gøre med så få medarbejdere. Vi skal nu også betjene alle de andre forespørgsler og vores faste brugere kommer ikke længere til os på samme måde som tidligere. I en placering mellem børnebibliotek, skønlitteratur, spilområde og kopimaskiner er det ikke let at bedrive musikbibliotekarvirksomhed – og sådan er det på mange biblioteker. Musikspecialet nedprioriteres til fordel for generalistbegrebet. Det er den virkelighed vi arbejder i og selvom vi arrangerer koncerter, lytteklubber og har samarbejder med det lokale musikmiljø, så bliver det ikke til så meget, som vi kunne ønske, for vi har ikke tid! Så før musikken igen bliver en prioritet i bibliotekerne tror jeg ikke på den der med den lokale ildsjæl, der kan lave et specialiseret lokalt musiktilbud. Bibliotekerne kopierer hinandens indretning – bl.a. synes det uundgåeligt, at musikbiblioteket skal ligge i forlængelse af børnebiblioteket – hvorfor?! Det giver ingen mening og har så vidt jeg ved heller ingen steder vist sig at “tiltrække og fastholde de unge mennesker”, som plejer at være undskyldningen. Når bibliotekerne kopierer hinanden på denne måde, klinger det hult med argumentet om det lokale særpræg. Hermed et ønske til udviklingscheferne i biblioteksvæsenet om en ideologisk debat om musikkens fremtid i bibliotekerne!

  5. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    I min optik er en af de helt store fejl begået, at bibliotekarerne, som jo netop er dem, der skal “sælge” biblioteket til borgerne, er blevet frataget en stor del af deres indflydelse på de materialer, de skal vide noget om og tilbyde. Et kvalificeret materialevalg på baggrund af lokale musikbibliotekarers faglige viden må på en eller anden måde opprioriteres igen. Det kan blandt andet gøres ved at flytte ressourcer fra selve indkøbet af bundter af materialer, hvor man ender op med en del gengangere (prøve at søge på hvor mange udgaver der er af AQUAs Barbie Girl på Bibzoom) og bruge de penge på at frikøbe lokale bibliotekarer til at formidle de materialer, man så har.
    Det er vigtigt at tage den ideologiske debat, for at finde fodfæste og retning, men det skal gøres på baggrund af en analyse af hvilket system vi i forvejen har og hvordan det fungerer (og/eller ikke fungerer).

Der er lukket for kommentarer.