Opfølgning vedr. Bibzoom og Musikbibliotek II

Som opfølgning på meddelelsen den 24. august er der efterfølgende foretaget en analyse af eventuelle samarbejdsmuligheder mellem Bibzoom og Musikbibliotek II.

Det er i den forbindelse besluttet, at der nu vil blive arbejdet videre på en fælles projektbeskrivelse, der vil danne grundlag for finansiering m.v. Projektets arbejdstitel vil være “Nyudvikling af webbaseret formidlingsplatform til Bibzoom”, og platformen skal baseres på Open source, Drupal, TING tænkning og bl.a. sikre integration i DDB. Den nye platform skal også sikre en markant udbygning af formidlingsdelen af Bibzoom gennem f.eks. mange flere bidragsydere, deling af indhold, cocreation, attraktive design- og linkmuligheder og høstning fra/leverance til andre relevante nyhedskanaler bl.a. via partnerskaber.

Det fremadrettede arbejde vil også blive baseret på input fra de netop afholdte Bibzoom dialogmøder i København og Aarhus.

Vi opfordrer alle med interesse for biblioteker og musik til at henvende sig med indspark, ønske om deltagelse etc.
Henvendelse herom til formanden for Bibzooms strategiske udviklingsgruppe, Nicola Ravden på mail: nr@statsbiblioteket.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Musikformidling. Bogmærk permalinket.