MUSIK skelner ikke

Der var engang, hvor bibliotekerne skulle være smagsdannere – vi som musikbibliotekar skulle verificere musikken og videregive den smagsmæssigt bedste – men i dag er det en rolle, hvor vi formidlingsmæssigt skal stå stærkere. Ikke for at påvirke, hvad låneren skal lytte til, men for at vi kan vejlede, og det kan vi kun, hvis vi er vidende – at vi som musikbibliotekarer er bekendt med den musik, vi står og formidler. Også selvom låneren er selvhjulpen, for de skal nok komme, hvis de ved, at vi kan gøre en forskel. Og det skal vi blive ved med at kunne.

Fysisk kontra virtuelt
Vi har vel egentlig alle opfattelsen af, at det var en ikke saglig men klart branchemotiveret politisk beslutning, at der blev indført 4 mdr. karensperiode for CD-udgivet musik, end det var et sagligt tiltag i kampen mod kopiering af musikudgivelser. Musik kan groft sagt inddeles i to kategorier: Den, der er her-og-nu, og den, der er blivende eller langttidsholdbar. Karens skelner ikke, og det går ud over fornemmelsen af, at biblioteket har det nye, hvilket det ikke er, hvis man tilhører gruppen af hitlisteentusiaster. Men heldigvis er selve muligheden for at have et mangfoldigt indhold at tilbyde mangedoblet, dels fordi alt ‘rigtigt’ udgivet musik tilbydes, dels fordi musikudgivelser nærmest er eksploderet. Og så har LP’en fået en renæssance, som ganske vist ikke giver mere musik men tilbyder en følelse for det gamle hæderkronede analoge lydmedie. Og ej at forglemme den digitale mulighed i form af BibZoom. Der er mange meninger om, hvad låneren foretrækker, men det er næppe det ene frem for det andet, snarere behovsstyret og lystbetonet. Hvis du er på farten kan det være smart at være digital, hvis du er der hjemme, kan det være, du foretrækker den fysiske mulighed. Men, der er knaster: At BibZoom Organizer ikke er en 1:1-udgave af det faste program (BibZoom Organizer) på ens smarte enheder (SmartPhone, tablets mm.) er lidt småirriterende, for så går det imod brugerens ønsker og sætter en barriere. Uanset alderssegment er det ikke logisk forsvarligt, at det digitale ikke tilbydes som streaming til mobile enheder.

Låneren i spil
Udlånet må heller ikke stå i stampe. Vi kan få nogen til at bruge biblioteket, hvis vi gennemtænkt kobler det til oplevelser, og vi tilbyder jo f.eks. koncertoplevelser på biblioteket, som forhåbentligt afspejler musikken generelt. Der er på Randers Bibliotek gjort en fornyet indsats på Facebook-profilering, der også er til gavn for musikområdet, det være sig i form af events og konkurrencer og høstning af feedbacks, men også en snarlig opstart af små videoproduktioner kan være med til at cementere lånerens interesse for musik fra biblioteket i den ene eller den anden form. Vi samarbejder også med lokale musikarrangører, hvor begge parter drager fordel af hinanden. Det kan sætte fokus på nogle aktuelle koncertoplevelser i byen, hvor biblioteket har musikken eller noden eller biografien, der høres før koncertoplevelsen. På Randers Bibliotek snakker vi ikke længere om at lave udstillinger i forhold til låneren, vi tematiserer i stedet, så ordet udstilling er i dag kun et arbejdsredskab – dette gør, at låneren ved, at det indbyder til at røre og låne af. Grundlæggende udlåner vi musik, men vi afspiller det ikke selv i rummet. Én af de idéer, som vi f.eks. mangler at afprøve, er afspilning af musik hen over den musiksamling, låneren står ved. Og så er det altid vigtigt, at vi henter inspiration hos hinanden, for gode idéer kan der bygges videre på.

Den fysiske tilpasning i Randers
Når det gælder det fysiske rum for musikken, så har vi begrænset plads i stueplan, men der er også et område i vores underetage. Det tvang os i indretningsøjemed at udtænke, hvordan det kan gøres praktisk anvendeligt. Vores tidligere erfaring fra udlånet har været primus motor for, hvordan musikken i dag står i udlånet. Som låner tænker man i genrer, og det er sådan, vores musikudlån er indrettet, hvor materialetyperne følger hinanden genremæssigt. Vi har så vægtet volumen og ud fra det tildelt, hvad der står oppe og nedenunder. F.eks. fylder jazz og blues mindre i materialebestanden og udfylder den mindste af musikområdets plads i underetagen. Hernede står også vores musikskoler og musiknoderne på de enkelte instrumenter. I stueplan er står rockhistorie lige efter rocknoderne, som igen står op ad rock-CD’erne. Da intet er ‘bidt’ over, er der heller ikke noget, der både kan stå oppe som nede, hvilket gør, at inddelingen giver låneren maksimalt overblik over sit interesseområde.

Mads Mejer Frederiksen,
musikbibliotekar, Randers Bibliotek

Dette indlæg blev udgivet i Musikformidling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til MUSIK skelner ikke

  1. Jeppe Søndergård Knudsen skriver:

    At Randers Bibliotek laver “Temaer” og ikke “Udstillinger” er en mindre retorisk geni-streg. Netop at flytte fokus fra den statiske, dinosaur-agtige status, der hænger over udstillinger, til en stemning af inddragelse og aktivitet må kunne bredes ud til alle bibliotekernes formidlingstiltag. Brugerinddragelse er bestemt et vigtigt fokusområde, i min optik. Tjek selv hvor fint det kan gøres i den digitale verden her: https://www.facebook.com/randersbibliotek
    og her:
    https://www.facebook.com/hrbibliotekaren.kjelfred

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *