Fremtidens musikformidling i bibliotekerne

Under devisen genbrugt er velbrugt bringer vi en redigeret udgave af Erling Lykke, Frank Helenius og Vita Andersens (Aalborg Bibliotekerne) blog indlæg fra Perspektiv april 2011. Læs indlægget i sin fulde længde her: Perspektiv

Musikforbruget 2011

Musikmarkedet har igennem flere år været i en heftig forandringsproces, hvor digitaliseringen og nye distributionsformer af indspillet musik vokser. Pladebranchen og musikindustrien er trængt og går i dag fra at være en branche, der har et fysisk produkt til at være en noget mere differentieret og sammensat butik. Forbruget af musik er flyttet til mp3-afspillere, iPods, og mobiltelefoner. Tendenserne i musikforbruget ser ud til at gå i retning af et større forbrug af netbåren musik – ikke mindst afspillet på mobile enheder. 29 % af musikbranchens indtjening på verdensplan er nu baseret på digital musik. 76 % af danskerne i aldersgruppen 12-70 år lytter til musik i mere end én time dagligt. Unge peger på musik som det næstvigtigste i deres liv, efter familie og venner – foran uddannelse, sport og privatøkonomi.

På bibliotekerne er udlånstallene for cd´er faldende. Det kan diskuteres, hvad det fald skyldes, men det mest oplagte er, at se det som et udslag af den generelle tendens, hvor musikforbruget er på vej væk fra de fysiske medier. På sigt vil CDerne ligesom LPerne som produkt blive udfaset langsomt og musikindustrien vil efterhånden overgå mere og mere til at være digital.

BibZoom – Matcher det digitale tilbud biblioteksbrugernes behov?

Forfatteren og futuristen Gerd Leonhard mener, musik i løbet af ganske få år vil blive en ydelse på linje med vandet i vandhanen. Generelt for alle de digitale tjenester er, at der her tilbydes kataloger med huller, ukomplette bagkataloger, manglende små labels og kunstneres egne udgivelser og visse genrer er underrepræsenterede.

Musikbibliotekerne er i dag i konkurrence med de kommercielle aktører. Først med pladebutikker, så downloadtjenester – og nu streamingtjenester. Udover bibliotekernes tilbud BibZoom er de største aktører WiMP, TDC Play og Spotify. Fordelene ved BibZoom er mange: Der er ingen karenstid på musikken, ingen reserveringskøer. Musikken er tilgængelig 24/7. Man får ikke bøde for at aflevere for sent. BibZoom er udvidet med artikler, anbefalinger og podcasts.

Ulemperne ved BibZoom i sin nuværende form er også åbenlyse: Lydkvaliteten er på linje med mp3 kvalitet. Servicen er platformsafhængig i.f.t. PC og MAC computere. Pladeselskaberne bestemmer i realiteten, hvilken musik der er tilgængelig. Manglende detaljeringsgrad i metadata, hvilket giver problemer med søgefaciliteterne. BibZoom som musiktilbud har endnu ikke formået at manifestere sig 100 % i brugernes bevidsthed. Én af de største svagheder er, at der er for få ressourcer til markedsføring.

Samtidig kan man diskutere, om vi i biblioteksregi har formået at sælge Bibzoom godt nok. Både på hjemmesiderne og generelt i den daglige formidling. Man kan også diskutere om personalet er tilstrækkeligt instrueret i at bruge og formidle Bibzoom. Måske drukner tilbuddet i mængden af digitale bibliotekstilbud, som det generelt er en udfordring at få ud over disken.

BibZoom er en tjeneste i udvikling – også i forhold til kvalitetsbetonet musikformidling. En udvikling, der lover godt for fremtiden. Der ligger her mange udfordringer og udviklingsopgaver foran BibZoom for at den kan klare sig bedre i konkurrencen med de kommercielle tjenester. Der er behov for: En opstramning af servicen, så den fremtræder 100% professionelt, tjekket og brugervenlig. En større tydelighed m.h.t. hvad de enkelte elementer indeholder. At kunne bruge BibZoom på mobile enheder. En bedre repræsentation af klassisk musik og andre, mindre genrer. At antallet af tracks matcher konkurrenterne. Et større fokus på markedsføring.

Konklusion

Alle med en PC eller en mobiltelefon har allerede eller vil købe sig adgang til et meget stort katalog af digital musik af høj lydkvalitet i løbet af de næste år. Udviklingen dikterer således en trend med overgang fra fysiske materialer til digitale. Dette sætter spørgsmålstegn ved fordelingen af materialevalgsmidler mellem de fysiske medier og de digitale. Bibliotekerne er indenfor de næste år nødt til at træffe nogle valg i prioriteringen mellem det fysiske indkøb og det digitale. Som det er nu ”rider vi på to heste” – uden at kunne gøre nogen af tilbuddene perfekte med manglende brugere på BibZoom og faldende cd-udlån som resultat. Vi mener, at bibliotekerne bør satse stort på Bibzoom og planlægge sit CD indkøb, således at det matcher Bibzoom og fylder dér, hvor Bibzoom endnu ikke er stærk. Bibliotekerne skal i sit tilbud også kunne tilgodese det smalle musikforbrug og bibliotekerne har en forpligtelse til at servicere de brugere, der ikke har adgang til at bruge PC og mobil. Bibliotekerne råder over en ekspertise, også på musikområdet, som også fremover skal udnyttes i formidlingsregi – og der vil være brug for, at musikbibliotekarerne sætter sig sammen og formulerer nogle nye målsætninger for musikformidlingen. Mantraet må være at formidling af musik på bibliotekerne fremover bør tage udgangspunkt ”formidling af musikken” uanset medie frem for fokus udelukkende baseret på et fysisk medie.

Dette indlæg blev udgivet i Digitalt, Musikformidling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *